API

Guide 1 af 8

Kom i gang

Levanos åbne API er organisationsafgrænset og token-autentificeret. Der er ingen sessioner, ingen cookies og ingen OAuth-dans. Du henter en nøgle i Levano, sætter den i en Authorization-header, og så er du i gang.

1. Hent en nøgle

Nøgler oprettes af en administrator under Indstillinger, API-nøgler i Levano: https://app.levano.io/settings/api.

Når du opretter en nøgle, vælger du de scopes den må bruge. Hemmeligheden vises kun én gang. Kan du ikke finde den igen, roterer du nøglen og får en ny.

En nøgle hører til præcis én organisation. Den kan aldrig læse en anden organisations data, uanset hvilket id du sender med.

2. Kend præfikset

Nøglen fortæller selv hvilket miljø den hører til:

Præfiks Miljø
lev_live_ Produktion, altså rigtige sager og rigtige beløb
lev_test_ Alt andet end produktion

Præfikset er en del af nøglen, ikke en indpakning: du sender hele strengen. Log aldrig en nøgle i klartekst, og læg den ikke i et versionsstyret repository. Behandl den som et kodeord med adgang til hele organisationens sagsdata.

3. Kald det første endpoint

Base-URL er https://app.levano.io/api/v1.

curl -sS "https://app.levano.io/api/v1/matters?per_page=25" \
  -H "Authorization: Bearer lev_live_..." \
  -H "Accept: application/json"

Svaret har altid tre nøgler på en liste: data, meta og links.

{
  "data": [
    {
      "id": "3f9a1c02-6d4e-4a8b-9f10-0c2b7d5e8a41",
      "matter_number": "SAG-1042",
      "title": "Overdragelse af anpartsselskab",
      "status": "active",
      "client_id": "b1d0f6a2-7c33-4e51-8a6d-2f9e4c7b1055",
      "opened_at": "2026-02-11"
    }
  ],
  "meta": { "per_page": 25 },
  "links": { "next": "https://app.levano.io/api/v1/matters?per_page=25&cursor=eyJpZCI6..." }
}

4. Byg videre

Fire ting overrasker de fleste første gang, og de har hver sin guide:

  • Lister er cursor-pagineret, ikke offset-pagineret. Se Paginering.
  • Beløb er heltal i øre. 129900 er 1.299,00 kr. Se Beløb.
  • En ressource der ikke findes i din organisation svarer 404, ikke 403. Se Fejl og rate limits.
  • Webhooks er at-least-once og signerede. Se Webhooks.

Skal du flytte en advokatvirksomhed ind i Levano frem for at bygge en integration oven på en der allerede kører, så start i Implementering. Den tager udtræk, nøglekort, afstemning og create-only import i ét stykke.

Hvad API'en ikke gør

v1 er læseadgang, webhook-administration og en snæver create only-sti til migrering: virksomheder, personer, klienter, sager og tidsregistreringer kan oprettes, og det er hele skrivefladen.

Der er hverken PATCH eller DELETE nogen steder. Levano er systemets facit, og en ekstern nøgle skal ikke kunne rette eller slette et klientforhold, en sag eller en faktureret time. Der er heller ingen endpoints der godkender en faktura eller ændrer en KYC-status: de skridt er beslutninger nogen står på mål for inde i Levano.

To ting følger med oprettelserne frem for at være undtaget fra dem. Hvidvasklovens § 14 gælder også for en nøgle, så en sag kan ikke åbne som aktiv mens klientens KYC-sag mangler eller ikke er godkendt. Og /documents udleverer metadata, aldrig filens indhold, uanset scope.

Mangler du at kunne skrive noget andet, så skriv til os med hvad flowet skal kunne. Det er nemmere at designe et endpoint der passer til en rigtig arbejdsgang end at bygge et generisk et først.

Hurtig reference

Emne Værdi
Base-URL https://app.levano.io/api/v1
KYC base-URL https://app.levano.io/api/kyc/v1
Autentificering Authorization: Bearer <nøgle>
Format JSON. Send Accept: application/json
Specifikation /api/v1/openapi.json, åben uden nøgle
Rate limit Pr. nøgle, ikke pr. IP. Standard 120 kald i minuttet
Migrering Implementering, kogebog til udtræk og afstemning